Gå til: København - Aktiviteter - Fotoalbum - Historie

Historien om Naverne i København

Det var i december 1898, at en lille kreds af den rigtige ”type” berejste ”svende”, der jævnligt kom sammen, og hvor talen altid førtes hen på de glade og gemytlige dage i udlandet, for alvor søgte at gennemføre tanken, at danne en forening, hvis formål kun skulle være at opfriske og vedligeholde ”minderne” derude fra.

Der blev holdt et forberedende møde kort før jul i 1898 hos Balzer, hvor et fem mands udvalg blev nedsat til, at udarbejde vedtægter.

Det næste møde blev afholdt den 12. januar 1899 hos Balzer, og her på dette møde blev foreningens vedtægter vedtaget, og valgt følgende bestyrelse: formand: bogbindermester Valdemar Jensen, kasserer: maler O. Gottschalck, sekretær: maler H. P. Milling, samt suppleanter: S. Jensen og Funck.

Den 12. januar 1899 blev altså foreningens stiftelsesdag og ifølge de gamle bøger udtaltes ønske om, at denne dag, måtte blive fejret gennem mange år. Dette ønske er også blevet opfyldt, idet ”svendene” har sikret mange glade minder fra foreningens mærkedage, klubben blev døbt: ”Klub for berejste Naver”. 

Det første lokale var i kælderen på hjørnet af Vendersgade og Rømersgade, hvor ”svendende” samledes hver fredag aften, men da kælderluften ikke passede dem, flyttede man hulen til Hotel ”Hjemmet” på hjørnet af Petersens Passage. Her fejrede foreningen sin første stiftelsesfest. Hulen var lille
og trang og med hensyn til komfort meget beskeden, men aftenen blev fejret på ægte navervis. Man fik anskaffet en fremmedbog, hvor de tilrejsende og besøgende kunne indskrive sig.

Denne bog er et af foreningens klenodier, idet her findes en mængde navne på gamle kendte navere fra udlandet. Man tegnede sig ligeledes som abonnent på meddelelsesbladet som udkom i Zürich.
Ligeledes stiftedes et ”Humpelfond” for at vedligeholde minderne fra udlandet.

Lørdag den 5. juli 1899 afholdte foreningen sin første ordinære generalforsamling, den første officielle handling man foretog sig, var at vejlede de unge ”svende” som, grundet den store lock-out, så sig nødsaget til, at rejse til udlandet. Dette foregik på den måde, at man annoncerede i Social-Demokraten, samt ligeledes ophængte man på de herværende fagforeningskontorer adresse på de Skandinaviske Foreninger i udlandet.

Lørdag den 26. juli 1899 indvies Humpelen ved et pølsegilde i Holbergs Minde (Kalkeballen). ”Svendene” modtog deres nye Humpel med stor begejstring, og gode historier blev fortalt.

På generalforsamlingen den 13. oktober 1900 forelå et forslag om ændring af Klubbens navn, da det havde vist sig ved forskellige lejligheder, at ikke berejste misforstod forkortelsen af skandinav (nav) hvilket man mente var en hindring for foreningens fremgang og vækst, og på denne dag vedtog man foreningens nuværende navn.

Lørdag den 6. december 1900 indviedes foreningens første skab, dekoreret af maler Viggo Fischer, og beslagene udført af metaltrykker Andersen. Formanden afslørede skabet, og i sin tale pegede han på, at da klubben intet banner havde (indvies 1921), måtte dette skab være vores samlingsmærke.

Den 1. januar 1913, indmeldte foreningen sig under C.U.K. (stiftet 2.-3. december 1899) på initiativ af J. M. Møller med følgende formål: ”At samle alle berejste og understøtte dem under sygdom og arbejdsløshed, samt med rejse og begravelseshjælp”. Tidligere måtte hatten gå rundt, når en ”svend” kom tilrejsende, men det blev nu en fast organisation, som ydede den rejsende ”svend” en bestemt pengehjælp.

Foruden de allerede nævnte, har der været flere Hule-adresser. Efter mere end 20 år i De Berejstes Hus i Emiliegade, flyttede man i sommeren 1961 til Folkets Hus på Jagtvej 69. Otte år efter (1969) blev Hulen rykket til Knabrostræde, indtil man i 1984 - takket være en mangeårig Byggefond - kunne flytte til de nu-værende egne dejlige lokaler i Ingerslevsgade.

København var i en lang årrække sæde for CUK’s hovedbestyrelse.

NV 85 ÅR   -   J U B I L Æ U M   -   NP 100 ÅR

For 100 år siden i november 1919, blev NaverProppen -  i daglig tale Proppen, stiftet i København. Sekretær Thomsen skrev ordret følgende referat i hånden:

”I Haandværkercafeen Sct. Hanstorv afholdtes Tirsdag Den 18. Novbr 1919 et Møde af Karnevaldsudvalg, som var nedsat af ”Klub for berejste Skandinaver i København i Anledning af Klubbens Karneval, som skulle afholdes i Idrætshuset Søndag Den 18. Januar 1920 fra Kl. 4 – 1.

Under Behandlingen af at Financiere Karnevallet, stod Udvalget ret dårlig stillet, da Forudgifterne var kalkuleret til cirka 5000,00 Kr. og den foreliggende Driftskapital kun var cirka Kr 700,00, enedes man om at søge at faa Medlemmerne til at indskyde mindre Laan til Udvalget, som saa kunde tilbage Betales efter afholdelsen af Karnevallet dels at man paa andre Maader søgte at tilvejebringe de nødvendige Midler.

Derunder fremkom der Forslag om at lade afholde enkelte Baller, men da man ikke ønskede at foretage saadanne i ”Klub for berejste Skan-dinavers” Navn hvilket var den enstemmige Mening hos Udvalget fremkom Forslag om dannelse af en lille Forening indenfor Udvalget.

Efter at Karnevaldsudvalget havde sluttet sit Møde, stiftede man da en Forening under Navnet ”Naverproppen” hvortil 13 af Udvalgets Medlemmer tegnede sig som Deltagere.

Til Formand Valgtes K. Nakskov
Til Kasserer  Valgtes Laurits Petersen
Til Sekretær Valgtes D. Thomsen

De nødvendige Udkast til Love blev foretaget og de skulde da efter den nødvendige Revideren vedtages paa et senere Møde.”

Det omtalte Karneval blev et af fremover mange imponerende Karnevaller med stor tilslutning, i flere år afholdt i lokalerne hos ”Foreningen af 1860” på Nørrevold.
 
Proppen besidder bl.a. sit ”eget” runde møntbord, hvorpå der står en gong-gong, der naturligvis er formet som proptegnet. Det var næsten en ære at blive opfordret til at søge optagelse, når der blev en plads ledig i Proppen, hvis kriterier og traditioner var mange. Da medlemstallet i København i øjeblikket desværre er beskeden, ligger Proppen p.t. i dvale. I skrivende stund er det en gåde, hvorfor man i mange år har betragtet den 13. november som stiftelsesdag. Men hvad betyder 5 dage fra eller til?

Det er stadig 100 år i år!
=======================                                       
15 år efter, onsdag den 21. november 1934, stiftedes N.R.H.F. (Navernes Rejse- og HjælpeFond), kendt som NaverVenner. Det var i en periode, hvor en reorganisation af C.U.K. var på tale, bl.a. om flytning af hovedorganisationen fra Schweiz til Danmark.

I den forbindelse var foreningen i København sandelig i vælten, hvorunder Navervenner også var et tema. Året efter stiftelsen, skrev C.U.K.’s forretningsfører, kasserer og redaktør af Den farende Svend H. A. Hansen i 1935 i bladets decembernummer:

”….. og for Fremtiden har I jo sikret jer ved Oprettelsen af det Kagekoneselskab, I har oprettet under Navn af ”Navernes Rejse- og Hjælpefond”. Medlemmer kan enhver Kagekone blive, som betaler 50 Øre kvartaarlig. Naa, nu er der vel ingen, som vil paastaa, at Kbhenh.-Naverne ikke er initiativrige. Desværre er Hovedformaalet med denne Fond sikkert noget lyssky, det er nu over et Aar siden, at Fondet begyndte sin Virksomhed, men til Dato har vi herude hverken hørt eller set noget til
Resultatet af Fondets Hjælpsomhed”.

Ak ja, desværre var indstillingen om Navervenner hos hovedbestyrelserne og en del foreninger gennem mange år den samme. Dog noget mindre krads. Vi I København har aldrig fortrudt oprettelsen af N.R.H.F., hvis medlemmer altid har været en vigtig brik i vort virke. Især de senere år.

Første gang Navervennerne omtales på adresselisten i DFS er august 1993, hvor kun daværende Karresbæksminde foruden os nævner deres Navervenner. 7 år efter i 2000, 8 foreninger, og i år er der (kun) 3 ud af 18 foreninger i Danmark der ikke har Navervenner (”kagekoner og kagemænd”)! Jeg ved at Odenses Navervenner  har mere end 46 år på bagen, da ”Pigen fra Fyn” - Kirsten, blev indmeldt den 14. august 1973.

Københavns Navervenner har naturligvis deres egne vedtægter. Deres årlige generalforsamling afholdes nu om dage sammen med Navernes og de har taleret samt stemmeret i foreningens interne anliggender.

Eneste forskel mellem en Naverven og en Nav er er jo, at de ikke har været på valsen/arbejdet i udlandet. I anerkendelse af deres betydning, indførte jeg for en del år siden, at optagelsen af en ny Naverven også skal foregå med en særlig ceremoni ved det runde bord. Når en Nav har 40 års jubilæum og opefter, får de en sølvmønt i bordet. Som de eneste, fik 2 usædvanlige dejlige Navervenner i 2003 ekstraordinært en sølvmønt i bordet. Det var Børge ”Hulefar” Petersen (også kaldet ”Foto-Børge”) og Kethie Nielsen, der henholdsvis den 20. februar og den 1. april rundede 40 år som yderst trofaste Navervenner. Børge for blandt meget andet, at stå bag baren i en lang årrække og ikke mindst  når vi havde fester eller var på udflugt, flittigt forevigede vores udskejelser på smalfilm.

Men allervigtigst: Børge har designet Navervennernes nuværende emblem, der har eksisteret i omkring 5 årtier eller mere. Kethie for sit altid gode humør, sangglæde og generelt ufattelig store indsats. Hun forfattede endda en Navervensang, og yndede med tiden at kysse isser.

Jeg vil påstå, at N.R.H.F.s grundlæggelse absolut har været og stadig er berettiget.
 
Det beviser de foreløbige 85 år i år, der vel næppe kan kaldes at have været lyssky.


Niels ”2 m”
København

Gå tilbage til Danmark

Opdateret 28/12 2021

olemichael@outlook.dk