GoTo Naverne-CUK.dk

Historie

Nysted Naverklub blev stiftet i Nysted den. 16. oktober 1955 på Nysted Hotel på initiativ af Knud Truelsen, Sadelmagermester August Larsen, Bestyrer Johannes Bak, Jens Andersen og Hotelvært Svend Jørgensen, foreningen bestod dengang af 14 medlemmer.
 
Nysted Naverklub fik hule i et lokale over vognporten på Nysted Hotel, skænket af kroejer Svend Jørgensen som selv var nav. Hulen blev indviet lørdag den. 23 marts 1957. Oldermand Jens Spjellerup stod i spidsen sammen med naver fra Nysted med istandsættelse af hulen, det blev at meget smukt lokale med et stort egetræsbord midt i lokalet så svendene kunne banke kno i det solide bord når de skulle tømme et krus skummende øl. Endevæggen i hulen var prydet af et stort vægmaleri med parti fra Rhinen og rundt omkring i lokalet var navernes egne remedier anbragt til udstilling. I dette festlige lokale blev minderne spundet og ærlige navertraditioner vokse. Oldermanden dengang hed Simon Hansen som havde kørt taxa i New York. Simon Hansen var Oldermand i over 25 år indtil han drog på den sidste rejse i 1987.
 
Hulen blev senere nedlagt i forbindelse med meget vanskelige forhold for hotellet og naverhulen flyttede til Vantore forsamlingshus, senere i 1982 til en kælder i Østergade 3 hos kasserer Karl Nielsen, hulen flyttede igen den. 1. juni 1987 til den gamle stationsbygning i Nysted hvorfra der flyttes til nye lokaler i det gamle rådhus i Nysted den. 6. oktober 2016.

Gå tilbage til Danmark

To top