Gå til: Næstved - Aktiviteter - Fotoalbum - Historie

HUSET, KONGERNE OG DRONNINGEN
 
Historien om Naverhulen, Kompagnistrædet 1.
 
Kongerne og Hendes Majestæt Dronningen, avisbudet, beboerne og hvordan huset blev vores Naverhule.
 
Af: Henrik J Berg
 
 
NAVERHULENS HISTORIE SET I LYSET AF DET HISTORISKE VINGESUS
 
NÆSTVED MUSEUM OPLYSER, at huset kendes siden 1682. På det tidspunkt havde det 2 etager og 7 vinduesfag i facaden.

Vi skal med andre ord tilbage til Christian den V´s tid
 
Christian den V. (15.04.1646-25.08.1699).
Konge af Danmark og Norge (1670-1699).
Kongen har gennem en lang række grundlæggende reformer i finansvæsen, forvaltningssystemer og retsvæsen i første halvdel af regeringstiden, konsulideret det enevældige styre efter statsomvætningen i 1660.
Christian den V. forstod at forene værdigheden som selvstændig Monark, med en jævn folkelig fremtræden, hvilket gjorde ham til en af de mest folkekære Monarker i den enevældige kongerække.

På dette tidspunkt havde datidens håndværkere opført det hus der senere skulle blive vores NAVERHULE. Huset kommer igennem tiderne til at gennemgå mange forandringer inden det bliver forvandlet til det hus vi kender i dag.

I 1736 hører man igen om huset. Det er blevet mindre, muligvis efter en brand. Huset har nu kun 1 etage og 3 vinduesfag i facaden. Hvad huset har været brugt til ved man intet om.
 
Christian den VI (30.11.1699-06.08.1746).
Konge af Danmark og Norge 1730-46.
Kongen var den første i den Oldenborgske kongerække, i hvis regeringstid riget ikke havde været i krig. Til gengæld var tiden præget af en svær økonomisk krise, der dog ikke forhindrede opførelsen af det nye, pragtfulde residensslot, det første Christansborg, til erstatning for det forfaldne Københavns Slot. Den stærkt religiøse konge indførte i 1735 streng kirketugt, der forbød enhver forlystelse på helligdage, ligesom han i 1736 indførte konfirmation og obligatorisk konfirmationsforberedelse.

I 1761 vides med sikkerhed at huset er beboet af Skomagermester Albricht Hansen og hans familie. Huset har på dette tidspunkt 5 vinduesfag i facaden. Der er opført køkken og stald. Resterne af stalden findes den dag i dag, under den dobbeltlem der på bagsiden af huset fører ned til kælderen under nabohuset, Købmagergade 6.
 
Frederik den V (31.03.1723-14.01.1766)
Konge af Danmark og Norge 1746-66.
Kongens regeringstid - var i lighed med faderens, Christian den VI, - en fredsperiode. Økonomisk var det tillige en fremgangstid, hvilket bl.a. gav sig udtryk i udvidelse af København med Fredrikstaden og de fire Amalienborgpalæer som centrum.
Gennem hele regeringstiden støttede kongen sig til dygtige ministre, som Overhofmarskal A.G.Moltke og udenrigsminister J.H.E Bernstorff, der med sikker sans for statens tarv varetog de daglige regeringsforretninger.

I 1801 ved vi at huset endnu en gang havde fået ny facade.
Denne gang med 6 vinduesfag.
 
Christian den VII. (29.01.1749-13.03.1808).
Konge af Danmark og Norge
Regeringstiden faldt sammen med en af de mest urolige perioder i Europas historie, - revolutionstiden og Napolionskrigene.
Kongen var et sart og nervøst gemyt. En uhensigtmæssig opdragelse medførte, at han udviklede kronisk skizofroni. I den syge konges sted varetages regeringen af stærke personligheder i hans omgivelser. Først af livlægen J.F.Struense og efter dennes fald i 1772, af Geheimestatsminister Ove Høegh-Guldberg.
Fra 1784 var kronprins Frederik den VI reelt ligitim repræsentant for tronen.
 
Frederik den V1. (28.01.1768-03.12.1839).
Konge af Danmark 1808-39 og konge af Norge 1808-14.
Som kronprins støttede han helhjertet de store landboreformer i 1780erne, der førte Danmark ind i den moderne tid. Storpolitisk var det en svær tid. Slaget på Rheden 1801, bombardementet af København 1807 og tabet af flåden, var svære slag. Også statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814 trak dybe spor; men konkens omsorg for sit folk bevirkede, at han nød stor folkelig respekt og fremstod som en elsket landsfader.
 
Christian den VIII. (18.091786-20.01.1848).
Konge af Danmark 1839-1848.
Frederik den VI efterlod sig ikke mandlige arvinger. Ved hans død gik tronen derfor til fætteren Christian den VIII.
En kort periode i 1814 havde han været konstitueret i et selvstændigt Norge, men vendte hjem som kronprins, da Norge samme år gik i personalunion med Sverige.
Kongen var en velbegavet skønånd med stor interesse for kunst og videnskab; men hans korte regeringstid blev stærkt præget af nationale og liberale strømninger, der kort efter hans død førte til en demokratisk forfatning

Netop i denne epokegørende tid, var det Bagermester Kresten Hansen og hans familie, der beboede Kompagnistræde 1.
Men allerede efter Christian den VIII´s første regeringsår, skiftede huset i 1840 igen ejer.

Denne gang blev huset virkelig befolket. Skomager Peder Elbert købte huset og indrettede det til 2 familier ud over hans egen. Lejerne var 2 tømrersvende og deres familier. Dermed fik huset i alt 15 beboere.

I 1848 blev Frederik den VII. kronet til rigets konge. 2 år før huset igen skiftede ejer. Ejerne kendes ikke, men vi ved, at der i perioden 1850 til 1867 har været drevet værtshus i bygningen.
 
Frederik den VII. (06.10.1808-15.11.1863).
Konge af Danmark 1848-63
Christian den VIII´s eneste søn.
Den barnløse Frederik den VII, blev den sidste Oldenborger på den danske trone. Kongens regeringstid blev stærk præget af det voksende modsætningsforhold til Tyskland. I eftertiden huskes han dog for især som giveren af den demokratiske grundlov 1849, hvilket allerede i samtiden gav ham tilnavnet ”Frederik Folkekær”. Ved hans død gik tronen over til den Glücksborgske sidelinje af kongeslægten.

 
Fortsættelse følger

Gå tilbage til Danmark