Erling Rasmussen 

Jeg blev udlært 1952 som maskinarbejder på Blom & Søns Maskinfabrik i Skanderborg. Vi lavede såmaskiner, river og tærskeværker.

Jeg kom fra landet og ind til byen for at arbejde på byens største og eneste fabrik med lidt over 100 ansatte. Det var noget af et mareridt at omgås med så mange mennesker, man var desuden lærling og fik snart lære hvad man gik for. Fabrikken drevs af en dieselmotor og i loftet sad der remskiver for alle maskiner. Da jeg blev svend fik jeg et bud om jeg ville flytte til firmaets nye fabrik for elektriske motorer og bænkboremaskiner. Det var meningen at de første motorer skulle leveres til den gamle fabrik og dermed kunde man jo kontrollere kvaliteten.

Jeg havde en gammel drøm om at komme ud at se hvordan man havde det ude i den store verden og jeg var bange for at blive hængende derhjemme. Min kones onkel gav mig et tips at hvis jeg blev ingeniør så kunde jeg rejse ud på firmaets bekostning. Så jeg søgte og kom ind på Elektroteknikum i Århus og blev færdig der i 1959 med titlen svagstrømsingeniør. Den uddannelse var der ikke ret meget brug for i Danmark ved den tiden så jeg læste svenske aviser og fandt daværende L M Ericsson. Jeg skrev til dem og de sendte en indbydelse med billetter til nattoget. Under dagen der træffere jeg et antal personer og jeg fandt ud af hvad jeg ville arbejde med. Nogle dage senere kom der et tilbud og jeg kunde begynde der14 dage senere.

 Jeg arbejdede på mange forskellige instanser på Ericsson, var nogle måneder i USA og var med om at udvikle de computerstyrede telefonstationer som nu er installeret overalt. Vi installerede den første i 1967 i Tumba, udenfor Stockholm. Det var den første station af denne type udenfor USA.

Jeg blev medlem i Naverne Stockholm i 1982 og opdagede ganske snart at det var en gruppe med stort sammenhold, men det var også vigtigt at der blev lavet noget på Torpet.

Jeg har haft fornøjelsen at være med om at restaurere Torpet til det udseende det har i dag. Jeg har altid været interreseret af historie så jag begyndte snart at læse om Naverbevægelsen og jeg indså at her var der en masse information om hvordan håndværket havde vokset frem som burde komme ud til mange mennesker. Det kunde måske medfører, at der kom flere medlemmer. Jeg begyndte med at lave en CD-rom skive med information om Naverne i Stockholm. Med tiden blev det dog muligt at til en rimeligt pris lægge al denne information ud på internet. Navernes hjemmeside indeholder nu en del historie om Naverne og der er plads for meget mere, men det behøves nogen som vil være med om at samle ind information og forberede den for publicering på internet.