Henning Brogaard - Nakskov

Henning Brogaard Gimlinge by og sogn, 2 februar 1943.

 Jeg har sejlet på langfart i 9 år, hvor jeg begyndte som dæksdreng, ungmand, letmatros, matros og tømmer, i forskellige rederier. I sommeren 69 kom jeg hjem på ferie, troede jeg. Efter 1 uge skulle jeg påmønstre en af statens bøje kontrol skib, derefter skulle jeg straks påmønstre på JKL. overfarten.
Ved årsskiftet stoppede jeg, med at sejle, grundet en kvinde der ikke ville have jeg tog på langfart igen. Derefter var jeg 10 år i et tæppe firma som pålægger og de sidste 7 år som servicechef.

I 1980 begyndte jeg på storebæltsoverfarten, hvor jeg var indtil broen lukkede bilfærgerne. Mine sidste år var jeg på Fejø-Kragenæs overfarten, hvor jeg kort derefter gik på efterløn som 60 årrig.

Af oplevelser var der mange, men 3 stk. glemmer jeg aldrig. En rejse fra Spanien til Island, kom vi ind i en orkan nord for Skotland, det værste i 20 år blev der sagt. Vi lå underdrejet i 4 døgn, hvor vi bI.a. mistede en redningsbåd, og radio antennen blev ødelagt, ""vi kunne ikke komme i forbindelse med omverden"" da vi endelig kom Reykjavik, fik vi at vide, at vi var meldt savnet. Sikke en modtagelse at få.

I Quayaqiul i Ecuador skulle vi ud at more os et par dage, I en dans m. m. buler oppe i bjergene, hvor vi senere fik at vide, der var indianeropstand, det var livsfarlig at gå ud i det fri, inden vi kom ud skulle vi igennem gaten, hvor vi var 3 der havde glemt vores pas. De fortalte, at det var dem, der var der, når vi kom tilbage. Da vi kom tilbage, ville de ikke huske noget, vi blev smidt I fængsel, ""Sikker et hul med rotter og m.m."" et døgn sad vi inden, vores overstyrmand betalte et måned hyre, med et stort grin på læberne.

Engang lå vi en uge i Padang på Sumatra, jeg og en kammerat havde taget fri, og skulle ud i en jungleby og bo, men kunne kun komme derud med rickshaw. Efter nogle dage var vi trætte af sprut og kvinder, så vi ville se noget af øen, så vi ville på safari. Næste morgen gik vi tidligt om formiddagen, i pistøfler, shorts og højt humør.
Sidst på eftermiddagen hører vi en råben og skrig, og ser nogle indførte komme løbende imod os. Min kammerat kikker urolig på mig og spørger, er der kannibaler på Sumatra, jeg mente ikke det var tilfældet, men håbede at de var mætte, hvis han havde ret. Det viste sig, at det var de piger, vi boede hos, der var blevet urolige for os, dejlige tøser. Vi kom uskadte tilbage, med minderne om, at vi kun havde set en slange, på ca. en meter i et vandløb. Vi havde nok larmet for meget.

Grunden til at jeg blev nav var, at jeg skulle lægge vinyl på gulvene i hulen i Slagelse, det var min broder, der var nav i Slagelse, der havde lovet, at det skulle jeg noget nok klare, der blev jeg bondefanget, jeg skulle meldes ind, men det ville jeg ikke, der gik et halvt år, inden det lykkedes for dem, og det har jeg aldrig fortrudt.

Jeg blev indmeldt i 1987 i Slagelse og var der, indtil vi flyttede til Nakskov i sommeren år 2001, hvor jeg var medlem i Nysted, indtil jeg stiftede Nakskov Naverforening d. 10/1 2003.

Jeg har fået mange venner blandt naverne, og glæder mig hvert år til pinse-stævnerne, til at være sammen med alle svendene. Jeg tager ud og holder foredrag om naverne, af ca. en times varighed, også i Spanien, hvor vi bl.a. bor 3 måneder om vinteren. Jeg sejler meget i min båd (7 m. Lang) på Nakskov fjord, som er en perle i Danmark.

Med kammeratlig naverhilsen, og kno i bord. Henning Brogaard"