Først ønsker jeg at udtrykke min glæde over at være blevet udnævnt til årets Nav, dette kom helt og aldeles bag på mig og jeg betragter det som en meget stor ære, som jeg i enhver henseende vil prøve at leve op til både nu og i fremtiden, og jeg takker den og dem der har indstille og godkendt mig dertil.

Lidt om mig selv: Jeg er nr. 2 i en søskendeflok på 5. Jeg har gået 8 år i skole, hvorefter jeg kom i lære som kolonial lærling hos en mindre købmandshandel i Viborg, hvor jeg stod i lære i 4 år, hvor jeg de første 3 år gik på Handelsskole 3 gange om ugen om aftenen efter arbejdstid, og det endte da også med at jeg den l. april 1967 kunne kalde mig KOMMIS.

 Jeg var indkaldt til militæret pr. 2. juni 1967, hvor jeg begyndte på kasernen i Tønder og aftjente min ""rekrut tid"" der, hos Jyske Luftvænsartilleri Regiment, hvorefter jeg blev sendt på korporalskole hos Militærpolitiet på Østerbrogades Kaserne i København, og efter endt udnævnelse kom jeg til Jyske Trænregiment i Aalborg på Hvorup Kaserne, indtil jeg i november 1968 blev sendt til Cypern som MP-korporal under FN og gjorde tjeneste i et halvt år i Nicosia, og blev hjemsendt fra lejren i Jægerspris pr. l, juni 1969.
I tiden var der også sket det, at jeg havde mødt Else, som jeg stadig er gift med, hvilket skete den 26.december 1970, og sammen har vi 2 drenge der begge er født i Roskilde, henholdsvis 3 Juni 1971 og 10. oktober 1972.

I Århus kom jeg i starten på tjeneste i ordenspolitiet, og l år i kriminalpolitiet et halv år i politiets radiotjeneste og herefter havde jeg søgt om at gøre tjeneste i Grønland, og pr. l. juli 1979 kom jeg til Sukkertoppen som ""sommerassistance"" det var en tjeneste fastlagt til 3 måneder, hvor jeg fik besøg af min hustru Else, og imens vi var der sammen, blev der en ledig stilling i Egedesminde og en i Frederikshåb, og efter ""tilladelse"" fra Else søgte jeg begge stillinger, og fik så stillingen i Frederikshåb, så nu var det med at få Else sendt til Danmark, hvor hun skulle pakke og få børnene ud af Skolen og gøre klar til rejsen til Grønland, for jeg havde nu tegnet kontrakt for mindst 2 år fra den l. oktober 1969 at regne.

Vi var så pludselig en hel familie der kom til Frederikshåb og skulle til at begynde et ""nyt liv"" der, dette blev til mere end 2 år, nemlig helt til marts måned 1983, hvor vi alle vendte tilbage til Danmark og jeg begyndte hos Århus Politi igen den 8. marts 1983.

 Mit Grønlandsophold har været en kæmpeoplevelse i min og familiens liv, hvor vi i hverdagen nu skulle omgås med en anden kultur og dermed også andre menneskers syn og ikke mindst livssyn til dette og hint, så vi stak fingeren i jorden, lugtede lidt til hvor vi var og begyndte så at arbejde ud fra praktisk erfaring og kunnen, mere end helt præcist efter lovtekst med videre.
  
I Grønland er man hos politiet alt hvad man har flere afdelinger til i Danmark, Uge fra hittegodssager til mordsager, herudover eftersøgningstjeneste med råderet og en politikutter med fast 5 mands besætning, som brugtes til politimæssig betjening af vore bygder, hvortil i Frederikshåb, hørt bygderne Avigat mod nord, og mod syd Narssalik, Arsuk, og Ivigtut samt Flådestation Grøimedal, sidstnævnte havde vi blot ca, 24 timers sejlads til, så det var ikke hver dag vi besøgte bygderne.

Rent arbejdsmæssigt, var arbejdet i Frederikshåb, på det nænneste et 24 timers job, alle viste jo hvem politiet var, mit øgenavn - grønlænderne kalder det for et kælenavn - blev hurtigt ""umilisuak"" og skulle betyder ""Ham med det store skæg"", og efter kl. 16 havde vi jo også hjemmevagt og blev kaldt på arbejde fra hjemmet, og i Frederikshåb var vi 3 politifolk, mig og 2 grønlændere samt 2 reservebetjente som kunne tilkaldes i tilfælde af større opgaver, vi havde en Toyota Landcruiser til rådighed og havde da også 12 km vej at køre på, og hele vort politidistrikt var ca, 5 gange Danmarks størrelse, mest var der dog indlandsis.

Jeg nåede at være udstationeret i Egedesminde en periode på ca. 2 måneder i vinteren 1981, dette var igen en stor oplevelse, for her var det tilladt med hundehold, og jeg prøvede her at køre hundeslæde jeg var der i februar og marts måned og vi havde en daglig gennemsnitstemperatur på omkring 25 minus grader, det er vinter med fastfrosne havne og ingen nye varer af betydning gennem megen lang tid, dette giver også indtryk af at befolkningen bliver ellevilde når så endelig der kommer nye forsyninger til byen, jeg oplevede f eks. At ugens helikopter havde haft plads til lidt ekstra grønsager og jeg og en kammerat gik straks ned i butikken og købte et blomkål, til en pris af 30 kr. og fik nu til aften stuvet blomkål og frikadeller, et rigtig himmerigsmåltid.

Fritiden i Grønland var altid en familieoplevelse, vi var sammen altid til oplevelser i naturen, jeg havde en lille jolle og vi jagtede og fiskede i havet og i fjordene, i elvene fiskede vi også og det vi fangede af fisk var: Laks, ørreder, torsk, havkat, rødfisk, angmassetter, og af jagtfangst var det især fuglevildt, så som Alke - kortnæbet lomvig - edderfugle, rider, søkonger og tejster med flere, i fjeldene gik vi også på jagt og jeg har skudt ryper og harer, men nåede aldrig at skyde et rensdyr.

Når vinteren satte ind, havde vi som regel 2 fryser hver på 210 liter, hvoraf der i den ene var frostvarer fra Danmark og den anden var fyldt med fugle og fisk af egen fangst og skulle nu strække vinteren over til vi igen tog hul på livet i fangematuren. Ud over jagt og fiskeri, var vi om vinteren meget ude at stå på ski og især vore drenge blev helt habile skiløbere ned af fjeldene og jeg selv og Else dog mest som lidt langrendsløbere, og også her var det hele familien der deltog.

Efter min hjemkomst til Danmark i marts 1983, ja så var jeg igen i job hos Århus Politi, hvor jeg nu var ansat i ordenspolitiets mange afdelinger, hvor jeg har været som medhjælper hos vagthavende, i sekretariatet, hvor jeg bl.a. var politianklager i byretten gennem 12 år, inden jeg i november 1997 kom til nærpolitiet i Viby J., og hvor jeg p.t gør tjeneste.

Min fritid i dyrker jeg svømning og underviser stadig i den lokale klub og i naboklubben høm i at svømme og voksne damer i vandgymnastik, og så har vi jo naverforeningen, som jo også tager sin tid.
Herudover elsker både Else og jeg at rejse og det er noget vi sætter højt og derfor har vi da også nået både at være på rejse i Australien og Kina, og vort næste større rejsemål er planlagt til Sydamerika.

Med kammeratlig naverhilsen og kno i bordet. Ærbødigst - årets nav 2003 - Otto Westergaard."