Den 18 maj 1997 i Silkeborg, var min største dag i mit naverliv. Da blev jeg udset til årets nav. Det bærer mig imod at skrive om mig selv, men da jeg bl.a. også er sekretær, ja da er jeg vel så ilde tvungen. 1947 var jeg en ung mand som var træt af celluidtøj. Så en god ven og jeg tog turen til Sverige, for at fornye vor garderobe.

Turen gik til Huskvarna, hvor vi blev gjutere. Vi tænkte at det er nok et arbejde som kraver hvid flip og slips. Vi var godt lange i ansigtet når vi opdagede at vi var støberiarbejdere. Mer beskidt arbejde skal man lede længe efter. Vi blev der i 3 uger.

Så gik turen til Borås. En dejlig by. Der blev vi textilarbejdere. Efter ca. 2 år var mit svenska så godt at jeg fik job i Brugsen (Konsum) og efter 8 måneder søgte jeg i Nord-Sverige et job som uddeler i en lille butik. Jeg flyttede rundt i Sverige mellan 1950-1956. Så var jeg tilbage i Borås, hvor jeg arbejdede i et flertal supermarkeder.

Den 21 februar 1953 startede Borås naverforening og den 5 februar 1957 blev jeg medlem.

Den 24 april 1964 blev jeg formand og den 7 marts 1971 overtog jeg alle poster i bestyelsen, siden den dag har alle beslut fattets i 100% enighed. Hvorfor blev jeg åres nav 1997 ?.

Det er et af livet store mysterier. Jeg selv tror, mit 40 års naverjubilæum og 33 år på formandsposten vejer tungt.

Med venlig naverhilsen - Otto Hansen"

Tilbage til Årets Nav