Født i Hasselager og opvokset med fire søskende på et lille husmandsbrug under anden verdenskrig og sluttede i den lokale skole i Hasselager da jeg var 13 år, kom efter, at have arbejdet på et lille landbrug efter skoletid fra jeg var 12 år, på et lokalt savværk i Hasselager, hvor jeg stiftede mine første erfaringer med snedkerimaskiner.

I Århus startede jeg som arbejdsdreng hos Poul Cadovius, inden jeg kom i lære som møbelsnedker hos den kendte Århus nav Willy Elikofer, hvor jeg fik mine første indtryk af de gamle Århus Navere. Rejselysten sad i blodet fra min læretid, endelig kunne jeg realisere min lyst til at rejse på valsen.

Efter et år som svend, for at lære mere og søgte at komme ud gennem Håndværksrådet, og efter et par måneder fik jeg arbejde som bygningssnedker på staggiere/udvekslings basis i Lyss i Schweiz. Jeg bestilte billet til den lange rejse og var meget spændt på hvad der ventede mig. Det schweiziske konsulat havde i mit pas indført arbejdstilladelsen.

Dagen kom hvor jeg skulle af sted fra Århus banegård og kom først til Hamborg, hvor jeg skulle skifte tog, jeg havde hørt om nogle røverhistorier, hvor rejsende var bleven frarøvet af deres bagage i Hamborg, så jeg passede på at det samme ikke skulle ske for mig i den time jeg måtte vente på toget som kørte direkte til Schweiz. Fra Basel mod Bem fik jeg det første indtryk af Schweiz, med et dukkede alpekæden op som en glitrende perlekæde i det flotte vejr, det var et betagende syn, i Bem måtte jeg igen skifte tog, nu var sæderne af kun af træ, hvor vi hjemme var vant til okselædersæder hos DSB.

Nu var jeg endelig kommet til målet, byen Lyss med en gammel banegård der havde et virvar af køreledninger og spor, jeg mødte præsten og spurgte om vej til mesteren og fandt stedet, det var et typisk schweizerhus med et sammenbygget værksted, det var omkring middagstid og jeg blev budt til bords sammen med familien, de havde tre kønne døtre og det tegnede godt allerede.

Jeg var uddannet som møbelsnedker og skulle nu til at lave bygningssnedkerarbejde, mesteren var flink til at vise mig tilrette og han havde nogle gode værkstedsforhold, det var jo sommer og alle dørene stod åben og fuglene sang lige uden for i haven, om eftermiddagen drak jeg te sammen med familien i deres hyggelige have under et stort træ. Det var noget andet end jeg var vant til, et mørkt og skummelt værksted midt inde i byen eller fabrikken hvor vi knoklede på akkord, naiv som man er i den unge alder, men med en masse selvtillid så jeg farede på med krum hals. Det er jo altid en omvæltning at komme hjemmefra og særdeles når man rejser til udlandet.

Efter et år i Lyss rejste jeg hjem til jul og blev medlem af CUK i Århus, og fik arbejde i Basel, jeg fik rejsehjælp fra naverne og tog nu af sted som en rejsevant naver, faldt hurtig til selv om det var en omvæltning at komme til en så international storby.

Basel var ungdommens by med masser af aktiviteter som vi ikke var vant til og hos Naverne var vi mange unge, Magnus Bendsen og hans kone Louise tog godt imod de unge svende. Det blev til 2 år i Schweiz og jeg følte med et, at jeg måtte finde på noget andet, Schweiz var ikke sagen i det lange løb, jeg tog hjem til Danmark, hvor jeg efter et par år som svend blev selvstændig, efter 8 år med fart i møbelbranchen måtte jeg melde jeg mig konkurs, så måtte jeg igen på arbejdsmarkedet og kom nu til musikken som orgelsnedker, hvor jeg lavede kirkeorgler i et par år, det var en spændende tid, men den megen rejsen omkring blev for meget med en kone og et par små børn som sad alene hjemme, jeg måtte prøve at få noget mere fast arbejde, så jeg blev kommunal ansat som pedel på skolen i Hinnerup, dette arbejde var jeg meget bundet af og bestred det i 25 år, underviste samtidig i ungdoms- og aftenskolen, et ekstra job som jeg havde ud over mit arbejde, der var dog også tid til at være faglig aktiv i fagforening og skolebetjentforeningen som sekretær i 17 år, da jeg slap for at låse af på skolen efter aftenskolen, blev der igen tid til naverne. Der var problemer med at få øllet i foreningen, jeg tilbød at levere øl fra depotet i Hinnerup, og måtte stille med den garanti, at vi aldrig mere løb tør for øl, og overtog posten som hulefar efter Knud Frisch, der måtte holde op grundet dårligt helbred, en post som jeg havde i 17 år, jeg blev samtidig valgt til at assistere i arkivet, men først efter 15 år og henvendelse til HB, fik jeg adgang og nøgle dertil og overtog det senere efter Ib Strange.

I Naverne i Århus har jeg gennem tiden været med til at præge foreningen, en periode sad jeg i bestyrelsen som bl. a. næstformand og sekretær og nu som menig medlem. Mosel, min første tur var i 1975 hvor alle deltagerne fik ondt i maven, det slog mig dog ikke ud, så jeg fik overtalt nogle til at fortsætte traditionen med at tage til Mosel hvert år, vi dannede en gruppe og arrangerer nu tur med bus hvert år og har indtil nu ingen problemer haft med at få deltagere nok.

Pinsestævneme blev jeg en fast deltager af siden jeg første gang deltog i Odense 1959.

Jeg blev udnævnt til årets nav 1996 i Frederikssund, det er en stor ære og var en stor overraskelse for mig, af vore naboforeninger blev jeg indstillet som kandidat til HB og blev valgt med et overvældende flertal stemmer, hvor jeg overtog sekretærposten, som jeg havde i nogle år, indtil jeg overtog CUK/s arkiv som arkivforvalter efter Ib Strange. Jeg bruger nu en del tid på at få gennemgået alle de ting som efterhånden har fundet vej til rummet i kælderen, Orla Lehmann Alle i Århus.

I FBSH var jeg med til nogle møder og overtog sekretærposten i Rejsefonden efter Egon Skou og har nu også overtaget sekretærposten i FBSH efter Ragnar Benediktson. Jeg referer til CCEG bladet for CUK og nu også for FBSH. I CCEG har jeg deltaget i nogle delegeretmøder bl.a. Lyon og Geneve og sidst arbejdsmødet i Odense.

Ud over den tid jeg bruger på naverne, er der også Andelsboligforeningen hvor jeg er formand. I familien vi har altid camperet og vores sidste skud er en ny campingvogn, hvor vi kan have vores børnebørn med.

Jeg er nu blevet pensionist, men har ikke glemt at bruge hammer og sav, når nogle har brug for en hånd med, ellers har jeg altid noget som skal skrives eller andet kontorarbejde som skal laves på min computer.

Vagner Sørensen"

Tilbage til Årets Nav