Edgar Jensen rejste første gang i 1934 til Tyskland og Frankrig, var hjemme igen 1936.
I 1939 blev Edgar gift, men blev skilt under tiden han var i Tyskland. I februar 1941 var Edgar i Hamburg og arbejdede på skibsværftet Blum og Voss for firma Christiani og Nielsen.
Blev indmeldt i C U K Hamburg den 1 marts 1942, hulen var i Schlagterstrasse og værten hed Hagelstein. I Hulen kom Murer-Peter, som skaffede Edgar arbejde i hans firma. De sprøjtede brandhæmmende maling på bygninger, skoler og kaserner. Det medførte mange rejser i hele Tyskland, som førte interressante steder hen. I 1944 blev Edgars sprøjtekolonne sendt til Gr Kampsdorf, der var en 400 år gammel jernmine, som skulle males hvid indvendig da man skulle indrette en fabrik i minen som var ca 3 km lang, med sidegange 1 km bred og i flere etager.
Arbejdet i jern minen på gik helt frem til 1945 uden at blive færdig. I Hamburg boede Edgar flere steder og var i byen under det store bombeangrebet, som varede i 3 dage, hvor også hans logi blev udbombet. Der var ikke meget af byen tilbage, hulen i Schlagterstrasse var væk og Murer-Peter (formand i Hamburg) kørte rundt på cykel for at finde medlemmerne.
Fik en ny hule i Sternschanze, medlemmerne slap op og der var ikke så meget at lave.
I april 1945 rejste Edgar til København og blev indmeldt i C U K.
Ib Strange"