Årets Naver 2019 i Vejle

Årets Naver 2019

 Tanker og følelser ved Pinsestævnet 2019

Først en stor tak til Vejle Naverne for et godt Pinsestævne. Alt forløb fint og godt. Det var nogle dejlige dage. Søndag formiddag forløb delegeretmøde me-get fint.

Søndag aften sad vi ved de veldækkede borde til festmiddagen og snakkede og drak et enkelt glas vin og hyggede os. Så kom talen ved formand Kaj og efter de indledende pæne ord, kom han til uddelingen af ærestitlen Årets Nav. Vi ventede spændt, men efterhånden som de rosende og pæne ord blev sagt, var jeg klar over, at det ikke var en fra Aalborg, han talte om. Lige pludselig blev mit navn nævnt, og var der en, der blev forbavset, så var det mig. Jeg fattede det ikke helt, men fik overrakt emblemet og det tilhørende billede. Det varede noget, inden jeg fattede det. Bagefter følte jeg mig ydmyg, beæret og stolt. Der gik et par dage før, det rigtigt gik op for mig, og jeg var meget stolt. Senere om Richard og spurgte, om jeg ikke ville skrive lidt til Svenden.

Jeg er udlært som elektriker og allerede i slutningen af min læretid begyndte tanken om at rejse. Jeg var i lære i et lille firma, hvor vi også havde nogle små fragtskibe som kunder, og det var tit, at de ikke var i havn så længe af gangen, og så måtte vi jo sejle med, til arbejdet var færdig i næste havn.

Efter læretiden blev der også tid til at læse til el-ingeniør på teknikum.

Senere kom der længere turer i forbindelse med cementfabrikker. Det var gennem F.L. Smidth, jeg rejste. Det var mest til fabrikkerne i Skandinavien. Jeg blev efterhånden tilsluttet en udviklingsafdeling, hvor vi lavede en masse forsøg. Det var primært omkring Mølleriet dvs. der hvor de færdige klinker kom til for at blive knust. Møllerne findes i nogle store haller. Selve møllen består af et rør med en diameter på ca. 6m. og en længde på ca. 10m. De var delt i flere kamre hvor, der i hvert kammer var stålkugler af samme størrelse. Når røret drejede rundt, blev klinkerne knust. Det første kammer var kuglerne ca. 100mm. Og de efterfølgende havde mindre kugler helt ned til 25 mm.

Røret blev drejet rundt af nogle store motorer under øredøvende larm. Under denne proces blev der udviklet en mængde varme ca. 120 grader og for at køle sprøjtede man vand ind i røret.

Senere kom jeg i ”land” og begynde at undervise på Den jyske Haandværkerskole. Det var en dejlig arbejdsplads, hvor jeg havde rig lejlighed til at fortælle lærlingene og teknikerne om rejselivet. Denne arbejdsplads havde jeg i 25 år.

Gunnar Danielsen, Aalborg