I nærheden af Köln var vi i gang med en overhaling op ad bakke og lå i den midterste vognbane på en 3-sporet motorvej, da chaufføren ville skifte ned fra 8. til 7. gear – men da kun halvdelen af processen kunne gennemføres mistede bussen pludselig al trækkraft. Det lykkedes Torben behændigt at få bussen ind i nødsporet inden den havde rullet al farten af sig – og dér holdt vi så og kunne ikke meget andet… Det viste sig hurtigt, at der var fint med trykluft på de to hovedkredse, der bl.a. forsyner de to bremsekredse og andet vigtigt udstyr – men at den 3. trykluftkreds var helt tom. Efter nogen tid med undersøgelse af problemet og lytten efter udsivende luft måtte vi erkende at vi ikke selv kunne løse problemet og gennem vognmanden blev tysk autohjælp kontaktet og vi stod igen overfor den tyske grundighed: Er aftalen om vejhjælp udløbet eller gyldig? Er der penge på den konto, der skal betale? Er vi ikke i stand til at løse problemet selv? Hvem skal i det hele taget rykke ud, for at komme os til hjælp? Etc., etc. … Endelig fik vi en melding og at der var en bil med to mand på vej og efter tre timers venten ankom de med roterende blink, advarselskegler og værkstedsvogn. I løbet af den næste time blev problemet fundet: Et spændebånd havde løsnet sig så turboen havde smeltet hul på en trykluftslange, hvorefter vi havde tabt luften på den 3. tank, som bl.a. hjælper chaufføren med at betjene koblingen. I alt ventede vi i fire timer, men i den sidste time skete der i det mindste noget. Det koster dog dyrt at vente i flere timer i en hedebølge: Vandforbruget var højt og det er vist første gang, at Naverne har drukket bussens køleskab tørt for vand!

Lidt ros skal dog tilfalde storrygerne, som overlevede selvom de mente at det var lang tid uden en rygepause!

Fredag 26/8 2016:

Efter morgenmaden, som alle fik hos Stefanie på Serwazi-Zenzen var der tid til afslapning og naversnak med de Navere, som selv var kørt til Mesenich.

Pga. køre-hviletids-bestemmelserne skulle bussen holde stille til middagstid, så programmet blev justeret derefter. Midt på formiddage var der faneindmarch med nationalsangen og om eftermiddagen bustur til Weingut Walter J. Oster i St. Aldegund, der lå et stykke oppe langs med Mosel. Her besøgte vi den gamle vinkælder og efter vinsmagning var der tid til at se deres samling af gamle redskaber fra vindyrkning og vinproduktion samt yderligere prøvesmagning af likør, pestosauce, kryddereddike med mere.

Lørdag 27/8 2016:

Efter morgenmaden kørte bussen ned langs med Mosel, hvor vi ovenfor byen Alken besøgte ’Burg Thurant’ der var en todelt borg, oprindeligt opført 1198 -1206. Bussen kunne dog ikke dreje skarpt nok til at vi kunne komme ind ad vejen op til borgen, så vi måtte først længere op ad fjeldet til vi fandt et sted, hvor bussen kunne vende.

Tilbage i Mesenich var det tid til afslapning og om aftenen festaften med tre retter og lidt underholdning og naversang.

Denne dag var der også den årlige ’pumpefest’ i Mesenich, som flere af Naverne også nåede at besøge og ved køb af drikkevarer på den måde var med til at støtte ’Pumpeforeningens’ arbejde med at hjælpe lokale initiativer.

Eftermiddagen bød på bustur til Beilstein, der er en smuk Torneroseby ikke langt fra Mesenich. Besøget i Beilstein blev pga. det varme vejr for de fleste brugt på at opsøge lokale næringsdrivende med henblik på at genetablere og opretholde væskebalancen. Herved stod årets besøg i Beilstein i skærende kontrast til de tidligere år, hvor det samme skete – men dog uden at der påviseligt var hedebølge.

Om aftenen var der sejltur med det stolte flodskib (og turistfælde) ’Moselprinzessin‘ til vinfesten i Cochem med det traditionelle fyrværkeri fra en stor pram i Mosel, fra Borgen og bakkerne over Cochem samt fra den gamle bro over floden. Fyrværkeriet varede i 20 minutter og var overvældende som altid. Hjemturen med ’Moselprinzessin‘ foregik mere eller mindre umusikalsk og støjende – mest mere.

Først på aftenen nåede vi frem til Duborg, hvor der igen blev handlet mens skibskokken Kaj fra Århus gik i gang med af varme de obligatoriske pølser. Her var han ikke på gyngende grund – men i sit rette element – og pølserne fandt vej til de Moselrejsendes maver sammen med rosende kommentarer til Børge for at have husket remuladen.

Resten af aftenen gik med at afsætte de rejsende i modsat rækkefølge af den tilsvarende opsamling om torsdagen og – bortset fra at Torben fik skår i glæden i form af fem flasker øl, der blev overladt til tyngekraftens forgodtbefindende – gik alt efter planen. Bussen nåede Herning godt midnat og hvis nogen synes det er en let tjans at være Moselchauffør, kan vi fortælle at bussen herefter skal rengøres og vaskes!!!