Navere og Navervenner, der er taget på den sidste rejse i 2017
Nyeste indhold indsættes øverst på listen.
Ved dødsfald i en Naverforening lægger webmaster information om 'Sidste rejse' på hjemmesiden og orienterer HB. Foreningen kontakter webmaster Ole Michael Strange på web@naverne.com
Dødsfald i Nysted
Det er med stor sorg at måtte meddele at medlems nr. 6328 Arkitekt Ole Wiberg er taget på den sidste rejse den 22. december 2017.
Med kno,
Nysted Naverforening,
Alex V Jensen
Dødsfald i Calgary
Det er med stor sorg at vi må meddele at Emanuel Maul, Calgary, er taget på sin sidste rejse den 14 december 2017.
Æret være hans minde,
Naverne i Calgary
Dødsfald i Herning
Opdatering:
Ole Eriksens bisættelse skal foregå:
Lørdag den 11. november 2017 kl. 10:30
fra Vester Kapel, Vestergade, 8600 Silkeborg
---
Herning Naverne har modtaget besked om, at vores medlem 6089, gode naver, elektriker/tekniker Ole Eriksen er afgået ved døden søndag den 5. november 2017.
Nærmere info. meddeles når vi får mere besked.
Med naverhilsen,
Flemming Laugesen/Kaj Helmuth
Dødsfald i Los Angeles
Naver Tom Bristing døde den 18. september 2017.
Han var født i 1925 og havde været naver i mange år.
Triste Naverhilsner fra Los Angeles
Dødsfald i København
Vort navermedlem igennem 58 år - Torstein Loftheim - er afgået ved døden den 22. juli 2017.
Med naverhilsen,
Leif Ove Nielsen, kasserer i København
Dødsfald i Hillerød
Et af vores mangeårige medlemmer er gået bort, det er Tage Nielsen i Liseleje.
Begravelsen finder sted fra Melby Kirke tirsdag 29. august 2017 kl. 13.00.
Med venlig hilsen,
Arne Esbensen
Tre dødsfald i Los Angeles
Vi må desværre berette at tre gode navere er taget på deres sidste rejse her i august måned.
Naver Ole Mouritzen døde 1. august 2017.
Ole har været medlem siden 2003.
Naver John Kristensen døde 4. august 2017.
John har været medlem siden 1982.
John Kristensen var vores kasserer for livstid og han blev udnævnt til kasserer omkring den tid, han blev medlem - og blev senere æresmedlem af Los Angeles Naverklub. Hans post blev overtaget af Steen Brydum for bare et par måneder siden.
Vi vil alle savne John, han har gjort et meget stort arbejde for Los Angeles Naverklub og han gjorde et godt job med at holde Naverdalen i orden med alle de ting, der skulle ordnes. Ukrudt blev fjernet og vandningsanlægget holdt i orden, avocadotrærne blev set efter og nye egetræer blev plantet. John var udlært gartner så han vidste lige, hvordan tingenes skulle være.
Han holdt regnskabet fint i orden i mange, mange år.
Naver Knud Grosen Andersen døde 8. august 2017.
Knud har været medlem siden 2002.
Det er lidt hårdt for Los Angeles Naverklub i disse dage, men vi skal alle videre i livet.
Æret være deres minde.
Arne Olsen, Los Angeles Naverklub
Dødsfald i Frederikssund
Det er med sorg, at vi har modtaget den sørgelige besked, at vores Naverbror, næstformand samt hulefar Kaare Gjerløv Hansen er taget på sin sidste rejse.
Bisættelsen finder sted i Islebjerg Kirke i Frederikssund fredag den 4. august kl. 11:00.
Ære at være Kaares Minde.
Med kno, Jan-Erik Johansen
Dødsfald i Frederikssund
Det er med sorg, at måtte meddele, at vores æresmedlem og medstifter af CUK-Frederikssund Frank Ventrup er taget på sin sidste rejse.
Frank Ventrup sov ind efter længere tids sygdom den 17/7 2017.
Vores varmeste tanker går til familien og efterladte i denne svære tid.
Ære være Frank Ventrups minde,
CUK-Frederikssund
Dødsfald i Næstved
Det er med sorg, at jeg må meddele at vi har mistet vores naverven Jytte Graae.
Jytte sov ind den 4. Juli efter en tid med sygdom.
Æret være Jyttes minde.
Med naverhilsen,
Lisa Kristiansen
Dødsfald i Hillerød
Mindeord
Vi må desværre meddele, at Hillerød Naverforening har mistet en af vore meget farverige medlemmer, Rudolf Mayer er gået ud på sin sidste rejse den 23. juni 2017 i en alder af 75 år.
Rudolf var født i Østrig og uddannet bankmand. Efter endt uddannelse følte han trang til at prøve noget andet end bankvæsenet, så han drog nordpå igennem Danmark og resten af Skandinavien og endte i Island, hvor han kom til at arbejde i fiskeindustrien. Efter nogen tid ville Rudolf selv med ud at fange fisken, det var hårdt arbejde i mange måneder under barske og trange forhold på en islandsk fisketrawler. Da Rudolf første gang henvendte sig på en trawler og søgte hyre, afviste skipperen ham, han mente ikke, at Rudolf var manden til det hårde liv. Men her tog han fejl, Rudolf kom med, og han tog hele turen, hårdt og barskt, Rudolf vandt islændingenes respekt. Fra Island rejste Rudolf videre til Nordafrika for at prøve lykken her. Efter oplevelser der rejste han videre til Japan, hvor han skulle være sproglærer. Under opholdet her mødte han en smuk ung japansk kvinde, Kazuko, og det endte, som den slags ting har det med at gøre, Kazuko blev Rudolfs hustru for resten af livet. Efter en tid i Japan rejste de til Østrig for at bosætte sig her, men faldt ikke rigtig til og rejste så videre til Danmark, hvor de bosatte sig i Hillerød, og Rudolf vendte tilbage til sit gamle erhverv som bankmand.
Vi lærte Rudolf at kende som en meget humørfyldt person, altid glad og med en god vits på læben. Han var en meget begavet story teller og behøvede ikke at overdrive for at fange folks opmærksomhed.
Rudolf, vi vil savne dig.
Æret være Rudolfs minde.
Arne Esbensen, Hillerød Naverforening
Dødsfald i Århus
I dag (tirsdag 13/6 2017) kom den triste besked, at vores medlem Tonny Clemmesen mandag den 12. juni er afgået ved døden.
Bisættelse skal foregå fra Vestre Kirkegårds, Århus, Lille kapel, lørdag den 17. juni kl. 13:30.
Tonny Clemmesen var så sent som i fredags med til vores hulemøde, hvor han virkede sund og rask, men Tonny sov stille ind i sin søvn natten til mandag.
Tonny blev medlem af vores forening i 2006 efter han havde arbejde i Grøndland i mange år, han var ofte til vores hulemøde, trods det han boede i Ebeltoft.
Han deltog i mange af vores aktiviteter og var en kærkommen medlem af vores forening. Tonny vil blive mindet i hulen til næste hulemøde.
Århus Naverne,
Ole Lindeborg
Dødsfald i Los Angeles
Naver Albert Jacobsen er taget på hans sidste rejse 24. februar 2017.
Han var fra København og var naver i 35 år og deltog i tilbygningen af hulen for mange år siden. Han var også sekretær i nogle år.
Naverne i Los Angeles, Arne Olsen
Dødsfald i Århus
Kaj Lindskjold er den 27. februar pludselig taget på sin sidste rejse. Kaj nåede næsten at være en del af Århus Naverne i 27 år.
Sidste år kunne vi i hulen fejre Kaj´s 75 års fødselsdag. Og for mindre end 2 år siden kunne Kaj og Else fejre deres guldbryllup. Kaj var i mange år vores hulefar og kok i hulen, og vi har i mange år nydt hans gode mad med største velbehag.
Ægteskabet har givet en søn, og det er også blevet til børnebørn og endda et papoldebarn, noget der virkelig kunne få Kaj op på mærkerne. Kaj store fritidsinteresse var musik, især country, og han var fast gæst på countryfestivalen i Silkeborg hvert år. Kaj vil blive savnet i hulen, vi vil altid tænke på dig. Ære være Kaj´s minde.
Kaj blev bisat fra Tilst kirke tirsdag den 7. marts kl. 14.
Århus Naverne,
Ole Lindeborg
Dødsfald i Fredericia
Vi har mistet en af vores Naver.
Tirsdag d. 10. januar 2017 sov Roman Josef Pazdecki stille ind efter kort tids sygdom.
Begravelsen har fundet sted.
Ære være Romans minde.
Fredericia Naver Forening
Dødsfald i Nakskov
Vor gode naverven Jesper 'Mølfe' Knudsen er draget på den sidste rejse, Jesper sov stille ind tirsdag d. 3/1 2017.
Mølfe nåede kun at blive 56 år, så det er tidlig at tage på den sidste rejse.
Æret være hans minde.
Nakskov Naverforening v/ Henning Brogaard