GoTo Naverne-CUK.dk

Navere og Navervenner, der er taget på den sidste rejse i 2022

Nyeste indhold indsættes øverst på listen.

Ved dødsfald i en Naverforening lægger webmaster information om 'Sidste rejse' på hjemmesiden og orienterer HB. Foreningen kontakter webmaster på:
olemichael@outlook.dk


Sidste rejse i Frederikssund

Familien har meddelt at Carl Otto Enevoldsen, medlem i Frederikssund, er taget på den Sidste rejse.

Bisættelsen finder sted:
Tirsdag 30/8 2022 kl. 12:30 fra Rørvig Kirke.


Mindeord over Carl Otto Enevoldsen

Det er med stor sorg at Carl desværre ikke længere er blandt os. Han døde pludselig i sit hjem.

Carl-Otto er udlært blikkenslager 1966. To år senere melder han sig ind i CUK i Dusseldorf. Som ung mand rejste Carl  rundt i Schweiz samt Luxemburg. Han var med til at stifte en CUK-forening i Marmorlik (Grønland). Han arbejde flere år på  Thulebasen, hvor han også  fik sit øgenavn 'Carl ondt i maven'.

Carl har mange titler på sit cv:
Næstformand i  København, 25-50 års jubilæum i CUK. Æresmedlem i Frederikssund samt i CUK Naverne. For ikke at glemme næstformand i HB og Årets Nav i 2015.

Carl var altid i godt humør, og frisk på en god historie fra hans rejseliv. Enkle røver beretninger mangle ikke.

Carl sov stille ind d 18/8 2022  kun 76 år gammel.

Ære være hans minde

Per Vejen, formand
Frederikssund


Sidste rejse i Slagelse

Søren Kirkeby er desværre taget på sin sidste rejse 11/7 2022.

En god kammerat og Nav, Søren Kirkeby, er ikke længere iblandt os.

Han indløste sin mønt hos Færgemanden d. 11. juli 2022, kun 76 år gammel.

Han bliver bisat fra Sct. Peders Kapel i Slagelse fredag 22/7 2022 kl. 14:00 og efter de efterladtes (Sørens børn) ønske, bliver der efterfølgende holdt en lille mindehøjtidelighed i Naverhulen.

Søren rejste i mange år verden rundt som kølemontør og var i flere år medlem i Københavns Naverforening.

Søren prøvede på et tidspunkt at starte en Naverforening op i Askim i Norge hvor han arbejdede, men måtte sande at der ikke var den rette tilslutning.

Han blev medlem af Slagelse Naverforening i 1999 hvor vi nød godt af hans store evner bl.a. som kok, men ikke mindst var han altid god for en herlig historie eller lidt ”spind”.

Som en følge af sin store interesse for Naverne, blev Søren valgt ind i bestyrelsen og i 2016 blev han valgt til årets Nav i Slagelse.

Sørens sidste par leveår blev desværre vanskeliggjort af svær sygdom, men han fandt stor trøst ved sin herlige hund, Rollo, som altid var med hvor end Søren befandt sig.


Vore tanker er hos Sørens familie.

Æret være Sørens minde.

På Slagelse Naverforenings vegne,
Erik Hjorth Andersen, formand


Sidste rejse Odense

Vi har haft et dødsfald. Kaj Frydendal, døde den 24. april 2022.

Kaj var en lystig herre, slagfærdig og altid god for en historie. Kaj har været vidt omkring, sejlet for ”Mærsk”. Først som maskinmester og senere som maskinchef. På et tidspunkt gik han i land og fik en stilling på ”Fyensværket”, hvor han var chef for vedligeholdelsen.

Kaj vil blive savnet i foreningen.

Formand Ole Bøwig


Opdateret 15/7 2022

olemichael@outlook.dk

To top

Tilbage til forsiden for 'Sidste rejse':

Navere på sidste rejse (klik på linket)